onsdag den 10. oktober 2012


Værklæsning på dansk som andetsprog m. web 2-værktøj
Pararbejde el. grupper a max. 3
Niveau: Kan tilpasses både avu og hf.

Før-fasen/forforståelse:
Kursisterne (par)  trækker 3 danskfaglige begreber til analyse af prosa-fiktion og forpligtes til at definere dem på google-doc. Det skal ende ud med ”holdets litterære leksikon.” Det skal præsenteres, fx mundtligt og have respons.


Procesfasen: Kursisterne går i gang med at læse individuelle værker. Samtidig under læse-processen skriver de i klassens blog ud fra lærerens indlæg, fx Bodil Hedeboes liste (personlig tilgang til fiktion) eller undrespørgsmål, fortællertype, antal hovedpersoner etc. Link til Hannes blog om og til undervisning


Klassen har læst deres værk. Læreren præsenterer på Googlesite-forsiden kravene til det produkt, som kursisterne skal lave (en slags skriftlig anmeldelse).
Der vil være SKAL- og KAN-opgaver. De litterære analysebegreber skal bruges nu, men kursisterne skal selv vurdere, hvilke begreber der er relevante i forhold  til deres værk (komposition, personkarakteristik og relationer, miljø, fortællertype og synsvinkel, overordnet tema, sprog og stil….) Desuden lix-tal og videreformidling af relevant info-søgning om forfatterens skrivemåde og tematiske mønstre i forfatterskabet). Intro til google-sites.


 Proces/planlægningsfase/Gruppearbejde: Mind42 i spil. Grupperne laver mindmap over de punkter, de vil have på deres google-site. Læreren er konsulent


Produkt-fase: Grupperne arbejder med at lave et google-site. Hver gruppe har en side.


Evaluering: Teori om god kommunikation, herunder introduktion til de vurderingskriterier, de skal anvende til at vurdere andres google-sites. Fx: Har gruppen opfyldt de formelle krav? Er formidlingen forståelig, enkel, overskuelig? (se bog: Netværker, Gitte Lautrup m.fl.) Kursisterne skal skimme hele klassens google-sites og vælge den, de synes er bedst og give point med begrundelse i screencast-o-matic. Alternativt trækker alle en site, de skal give respons på, så alle grupperne får respons.


Efterfase: Sproglig opmærksomhed. Læreren har scannet side 1 fra alle værkerne. Lærer og kursister ser på de forskellige måder at indlede på/skrive på: Sprog og stil, lix, fremstillingsformer etc. 

Gruppen: Lene N, Pernille B. G og Hanne Th. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar