søndag den 7. oktober 2012

Bloggen lever endnu

Mit blog-forsøg med dsa d var lige ved at dø en stille død, da en række af kursisterne blev smidt af bloggen, før deres kommentar var blevet udgivet. Men jeg fik hjælp af en it-koordinator, så nu ånder bloggen igen, stille og roligt. Se HER  Den mest skrivende er stadig mig...
Kursisterne har valgt det værk, de vil læse individuelt, og på min undervsiningsblog har jeg bedt dem skrive, mens de læser. Ind til videre om deres forventninger til romanen, men også om de første sider (anslaget), deres første møde med hovedpersonerne etc.
Jeg skriver selv med og har på den måde tvunget mig selv til til at tage hul på en roman, jeg længe har villet læse. Via det, jeg skriver, forestiller jeg mig også, at mine skriverier kan fungere som inspiration og modeltekster. Måske blot for nogle få, men dog bedre end ingenting.
Foreløbig har 4 kursister skrevet. Dem, der mest er på, er dem der har let adgang til en pc eller smartphone. De fleste af mine kursister har ikke egen pc, tror jeg. Men det skal lige tjekkes. Måske tager jeg fejl.

Vi ses onsdag.


2 kommentarer:

  1. Godt at høre, Hanne, at du fik løst de tekniske problemer!!!
    Jeg synes din idé med at blogge med 'på lige fod' med kursisterne giver rigtigt god mening. De ser dine formuleringer og betragtninger. Jeg læste for nyligt om en idé, som jeg selv har tænkt mig at afprøve, hvor læreren først og derefter eleverne på skift 'tænker højt' når de læser og optager det, så de andre kan høre ens overvejelser, undren osv og måske opdage nye veje at gå. Idéen var til at styrke læsning hos uvante læsere, og det synes jeg personligt er et ret spændende projekt også!

    SvarSlet
    Svar
    1. MEGET!!!
      Kender det en smule fra et dsa-pædagogik-modul. Ikke at jeg har prøvet det, jeg har læst om det. Men faktisk samme ide med at tænke højt, mens man arbejder og optage det mhp. at bruge det som eksemplarisk princip. Det giver MEGET mening.
      Har du et link eller anden kildehenvisning til denne ide?

      Slet